Kranier

Det er med en vis gysen og en kæmpe bunke nysgerrighed, at vi ser på de døde dyr, inden hovedet ryger i gryden.

Igennem de sidste par måneder har vi indsamlet døde dyr langs vejkanten.
Det var blevet til: 2 harer, en mink, en due og en musvåge. Hovederne var blevet klippet af og lagt i fryseren til den dag, hvor de skulle pelses og koges af.
Børnene var med til at se og mærke på dyrene, inden skindet røg af, og de blev pakket ind i bomuldsstof med forskellige farve snor om, for at adskille hovederne nede i gryden, såfremt de skulle koge helt møre.

kranie05 kranie06 kranie04

Hvor lang tid de skal have, er helt afhængig af størrelsen; man må prøve sig lidt frem.

Duen skulle ikke have så lang tid, mens minken behøver omkring 3 timer.

Derefter åbnede vi de små pakker, og begyndte at pille kød, øjne, hjerne og brusk af knoglerne. Jeg gemmer brugte og kasserede tandbørster; de er god til at børste kraniet rent med. Hjerne pirkes ud med et bambusspyd eller andet tyndt og spidst.

Ikke alle har lyst til at deltage i denne del af projektet, og det er helt ok, da det ikke lugter særlig godt, og egentlig heller ikke ser særlig tiltalende ud. Men resultatet bliver overraskende flot!

For at blege kraniet lægges det i en pose med vat, der vædes med brintoverilte. Før i tiden kunne man købe 35% brintoverilte, men i dag må man vist nøjes med 3%. PAS PÅ, for det er noget giftigt stads. Arbejd med gummihandsker på, og skyl efterfølgende kraniet rigtig godt i rindende vand, så alle rester forsvinder inden børnene begynder at håndtere kraniet. Det kan godt ligge i posen et par dage; vend posen så alle sider bliver berørt af væsken.

Selv har jeg en lille samling af kranier: spidsmus, brud, mink, pindsvin, muldvarp, ræv mf. Måske lidt makabert, men jeg synes, at de er smukke, og de stammer alle fra dyr, som jeg har fundet døde i vejkanten.

Dette er et minkkranie, som jeg lavede for 7 år siden. Dengang kunne man købe en pose med minkhoveder fra en minkfarm, så alle børnene i børnehaven kunne lave ét til sig selv.

kranie02 kranie03

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s