Hyldeblomsterne i min have er sprunget ud 🙂
Det betyder, at der skal laves hyldeblomstsaft, inden de falder af igen…
Så jeg måtte ud med grensaksen, og beskærer lidt i den alt for høje hyld; der kommer alligevel ikke bær, der hvor jeg tager blomsterne…

IMG_0248 (2)_li IMG_0810 (2)_li IMG_0823 (2)_li

  • Derefter blev hver skærm klippet helt ind til blomsterne, så der kommer så lidt stilke med som muligt.
  • Op i en stor gryde med dem, der var 85 skærme
  • Hæld godt med sukker på, ca. mellem 1-2 kg efter smag og behag
  • Læg ca. 3-4 økologiske citroner i skiver hen over.
  • Der overhældes med kogende vand, ca. 3 liter
  • Rør rundt til sukkeret er opløst
  • Stil det koldt med låg i 3 dage, inden det skal sigtes eller sies igennem et klæde og hældes på rene og skoldede flasker.

IMG_0826 (2)_li IMG_0860 (2)_li IMG_1055 (2)_li
Saften er god som saftevand eller til at lave  hyldeblomstsorbet på 🙂

Hyldekærester er lækre varme, og kan naturligvis laves over bål!
En hel skærm dyppes i en tyk pandekagedej, og koges derefter i olie.
Bagefter spiser man de indbagte blomster.

IMG_1105 (2)_li IMG_1083 (2)_li IMG_1112 (2)_li IMG_1119 (2)_li

Pandekager med hyldeblomster, er ganske almindelige pandekager, hvor der er drysset hyldeblomster ned i dejen, efter, at den er hældt på panden.
Det kan være en fordel, at nulre blomsterne ned i en skål, inden man begynder bagningen, da dejen hurtig stivner på panden.

IMG_1091 (2)_li IMG_1132 (2)_li

I år blev det også til hyldeblomstsirup:

  • Ca 30 skærme blev kogt med 1 økologis citron i skiver og 1 liter vand i 30 min.
  • Derefter skulle massen stå og trække i 15 min, inden blomster og citron blev sigtet fra.
  • Væskemængden måles op, og en tilsvarende mængde sukker tilsættes
  • Nu skal det kog ind til en tykfyldende masse; det tog godt og vel et par timer
  • Siruppen hældes på rene og skoldede glas med.

IMG_1139 (2)_li IMG_1149 (2)_li IMG_1156 (2)_li

OBS: Alle grønne dele på hylden er giftig, så brug kun blomsterne til madlavning.
Når der senere kommer hyldebær, skal de varmebehandles inden de indtages, da de kan forårsage opkastning, hvis de spises rå.