Hvorfor?

IMG_0105

Det er en tilståelsessag: jeg stjæler med arme og ben!

Idéer altså; på fagsprog hedder det vist nok: ”at lade sig inspirere”.
Jeg forsikrer mig selv om, at det er ok; man må godt; de andre gør det også!.(Den forklaring er gangbar i børnehaven). – Og hvorfor opfinde den dybe tallerken, når andre har brugt tid på det?
Det blev ligesom legalt, da jeg for mange år siden, sådan helt tilfældigt så et kinesisk ordsprog, på bagsiden af et stykke papir, der var lagt i bunken med kladdepapir.

Det lyder frit efter hukommelsen således:

Jeg har et æg, du har et æg
Vi bytter
Jeg har et æg, du har et æg

Jeg har en idé, du har en idé
Vi bytter
Jeg har 2 idéer, du har 2 idéer

Det siger jo alt; hele humlen er samlet her i disse 6 linjer. Man bliver ikke fattigere af at dele ud af sine idéer.
De sidste 10 år har jeg arbejdet som naturvejleder i børnehaver: en naturbørnehave (i min egen baghave), en busbørnehave og nu i en udflytterbørnehave. Der er sjælden tid til forberedelse, og alligevel forventes det, at jeg ryster nye aktiviteter ud af ærmet i en lind strøm; at de helst skal være nye, er nok mest for min egen skyld, da jeg ikke er så god til hverdag og gentagelser.

I starten købte jeg bøger en masse, der nu står i store stakke og samler støv i et hjørne af stuen. Min passion for bøger forhindrer mig i at smide dem ud eller forære dem væk. Mine 6 år som eftermiddagsmedhjælp på skolebiblioteket har ikke været spildte. (Nogen gange går det dog lidt over gevind, når jeg opdaterer min liste over indkøbte bøger, med navn, forfatter, forlag, udgave, ISBN-nummer og opstillingsnummer på folkebiblioteket).
Senere da jeg blev bekendt med internettet, brugte jeg adskillige timer foran skærmen på at lure og suge til mig, og nu hvor googles billedsøgning og Pinterest lader billederne flyde, er det svært at løsrive sig.

Det fede ved andres idéer er, at man kan skrue dem fra hinanden og sætte dem sammen igen på en anderledes måde, og dermed overtage idéen, tilpasse den og præsentere den som sin egen; hvilket den vel også dybest set er, eller … ? Det spiller vel ikke den store rolle, så længe der kommer noget godt ud af det.

Idéerne er for mit vedkommende blevet brugt til at få børn i børnehavealderen ud i naturen; der hvor de kan røre sig, få luft og bruge stemmerne uden at blive tysset på. For mig har målet i dette tilfælde helliget midlet; alle kneb gælder for at få glade, sunde og naturinteresserede unger. Og det virker 

Nu er tiden så inde til at ”betale tilbage”. At åbne for godteposen og dele ud af de idéer, som jeg i årenes løb har samlet sammen og afprøvet på uskyldige og intetanende børn, pædagoger og ikke mindst min egen søn, der har måttet igennem lidt af hvert.

Derfor er jeg begyndt at blogge; og hvert eneste indlæg er med usynlig skrift afsluttet med ”Tak for lån”. Siden indeholder indtil videre en skøn blanding af aktiviteter, som er afprøvet på levende børn, og idéer og praktiske tips, som jeg selv har glæde af på hjemmefronten.

Jeg håber, at I vil bruge bloggen, og på den måde være med til at bytte idéer. Siden er meget billedbaseret, og der er derfor ikke lange anvisning eller mønstre, men skriv endelig hvis I har spørgsmål.
Kritiske kommentarer er også meget velkomne, så den kan blive så brugervenlig som mulig.

Med venlig hilsen, Lenette Schunck

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s